| 
| Få inspiration til spændende kreative forløb i de velbeskrevne forslag i Vinterbilleder – succesbilleder ved juletid, fx til smukke julekort eller rensdyr i snevejr. Lav individuelle projekter, fx flotte julegaver, eller lav store fællesbilleder, som hele klassen børnegruppen og måske også de voksne bidrager til. Bogen er henvendt til både pædagoger, lærere og forældre, og de forskellige opgaver er rettet mod aldersgruppen 5-14 år. Få gode råd til fejring af advent og luciadag i Vi arbejder med fester og traditioner, eller få inspiration til juleaktiviteter som julebingo eller drillenisser. Eller gå en tur i skoven, hvor I måske støder ind i selveste julemanden! Bogen diskuterer i øvrigt nogle af de dilemmaer, der kan opstå i forbindelse med fejring af julen i skolen eller daginstitutionen. Bogen beskæftiger sig også med årets øvrige fester og traditioner, fx fastelavn, aprilsnar og Sankt Hans. I bogen 24 Julefortællinger beskriver forfatteren, Bjarne Nielsen Brovst, sine erindringer om julen i 1950’erne og 60’erne. Her er der julehygge i lange baner, og forventningens glæde trænger sig på! Bogen er oplagt som oplæsningsjulekalender for hele børnegruppen. |